Biotop opgaver

                                                Biotop opgave 3

  

 Jeg har været på tur i Nørreskoven i Tønder.

Her er der normalt rigt på dyreliv og fugleliv. Bl.a fasaner og agerhøns, men også andre forskellige slags fugle.

Man kan også være heldig at møde et rådyr J

Midt i skoven er der en sø, hvor der er gedder, skaller og aborre. Men der må man desværre ikke fiske.

I forbindelse med det pædagogiske og didaktiske kan alle målgrupper og aldersgrupper være en del af naturen i skoven.

Det er altid godt at komme ud i naturen og se, hvad der egentlig røre sig. Både i skovbunden, men også i vandet.

Man kan sagtens få børn til at tegne de forskellige dyr man møder i skoven og det vil sikkert mange børn i de forskellige aldersgrupper synes er sjovt.

Bænkebider og edderkopper har travlt med at kravle rundt. Men ellers møder man ikke så mange små dyr på denne årstid.

Her om vinteren er der ikke så meget planteliv. Skoven er mest fyldt med blade, agern og mos. Så det er en stille tid, både hvad dyrelivet angår men også plantelivet.

Jeg har været en tur i Nørreskoven for at nyde det dejlige frostvejr hvor det hele nu er dækket af et tyndt lag sne. Der var en del dyrespor som jeg har fotograferet og jeg vil nu komme med et bud på hvad de forskellige spor kan være fra.

De første spor som ses her tror jeg stammer fra en hare fordi det ser ud som om den er hoppet med samlede ben.

Næste spor tror jeg stammer fra en fasan da de var ret store og der er mange fasaner i området

Søen i Nørreskoven var frosset helt til og som i kan se på billedet havde den ingen problemer med at bære min hund Lucky som frejdigt travede ud på søen :-)

                                                      Biotop opgave 5

Søndag den 19. februar var jeg ude i skoven hos min biotop. Der sker ikke alverden på det her tidspunkt. Sneen var væk og det var et rigtigt flot vejr med solskin, men

lidt koldt.

Jeg ville prøve at tjekke om hvor vidt isen stadig kunne bære, så min kæreste og hund var forsøgskaniner J

 

Vi prøvede ligesom at skrabe det øverste lag is af for at se om det var tyk nok, det virkede det til at være, i hvert fald der hvor de stod. Det var et stykke ude på isen, da det langs kanten mere var sjap og ikke nær så tyk.

Under isen kan man se planter, derfor ser det ud som om isen laver forskruninger. Det ser rigtigt flot ud og man kan godt undre sig over, hvordan det egentlig kan blive sådan.

Det er faktisk ret utrolig som det ser ud, når søen er frosset. Det virker næsten som kunst.

Imens vi gik derude kom en enkel rådyr løbende. Jeg var desværre ikke hurtig nok til at få taget et billede, da det gik stærk.

Det var lidt ærgerligt, da det ikke er særlig tit jeg ser dyr derude. Men den nåede at efterlade sig et spor.

Forsøget vi lavede med at gå på isen, for at se om den kan bære, er bestemt ikke noget man skal lade børn eller unge prøve.

Men man kan lave en skøjte tur med børnene, når man er sikker på at isen kan bære.

Isen skal være ca. 15 cm tyk, for at være sikker på den kan bære. Man skal være meget opmærksom og forsigtig, når man bevæger sig ud på isen, da det pludselig kan gå rigtigt galt.

Jeg planlægger at lave en aktivitet en morgen, hvor vi tager ud tidligt med kikkert og kamera, for at se om jeg kan fotografere noget dyreliv, da det ikke er meget man ser derude, på de tidspunkter jeg er der.

                                         Biotop opgave 6

I denne opgave skulle vi eksperimenter med naturen og naturfænomener. Det har været lidt af en udfordring, da det var svært at måle strømmen i den ganske almindelige grøft, hvor der løber vand. Vandets temperatur her var ca. 6.3 grader.

I søen stod det vandet stille og temperaturen her var lidt højere, på 7.7 grader.

Jeg glæder mig til foråret og sommeren kommer, da der så forhåbentlig kommer noget mere liv i biotopen. Der er stadig ikke mange fugle man ser derude, men jeg har fået at vide, at der i søen, er aborre, gedder og skaller.

Jeg har heller ikke set så meget andet fugleliv, så der er faktisk meget stille der for tiden.

Det er ellers et meget rart sted at være, stille og rolig. Man kan sidde på en bænk og nyde naturen J

Jeg har haft en 4 meter lang aluminiums rør med en vindpose i toppen. I perioden jeg målte vinden, kom den fra vest. Den ene dag var der ikke meget vind, dagen efter blæste det noget mere og røret væltede.

Men ellers var der en gang i vindposen det meste af tiden. Lige på den her dag, var der mørke og tunge skyer på himmelen.

Vinden kan variere fra det ene øjeblik til det andet, både i retning og styrke. Det vil sige en vindhastighed på 15 meter i sekundet, kan betyde vindstød på 20-25 meter i sekundet.

Selve vinden måles ved hjælp af forskellige instrumenter. F.eks skålanemometer og en vindfløj, som er monteret på en mast 10 meter over jorden.

Skålanemometeren består af 3-4 halvkugle formede skåle på en vandret karrusel. Vinden får karrusellen til at dreje og det bliver så måden man måler vinden på.

På siden http://www.dmi.dk/dmi/index/viden/temaer/orkaner_-_vejrgudernes__hvirvlende_dans/orkaner9.htm findes der rigtig meget spændende læsning omkring vindhastighed, orkaner, skypumper osv.

På google kan man søge et program der hedder ”Starmap”  http://www.star-map.fr/

Det er en app, som via gps kan se en nøjagtigt position og stjernekort, som viser hvad de forskellige stjerner hedder.

Det er lidt sjovt at se J Man holder mobilen oppe mod stjernerne, som så fortæller hvad stjerne hedder. Månen kan man såmænd også se.

At tage billeder af stjerne er ikke lige sådan, da det er rigtigt svært at se dem på billederne.

Men spændende er det.

En stjerne består af glødende plasma, der holdes sammen af tyngdekraften.

Når en stjerne skinner er det når dens kerne frigør energi, der så transporteres gennem stjernes indre og derefter ud i rummet, i form af elektromagnetiske bølger.

Det er lidt utroligt, at man gennem programmet kan lokaliseres, hvor man befinder sig.

 

Dyrehold Katte

                                           Dyrehold Katte

Jeg har valgt at skrive om katten Felix, der egentlig er en hunkat J

Felix blev fundet af min niece, da den kun var ca. 2 uger og forladt af sin mor. Hun tog

den med hjem, hvorefter den blev opfostret med modermælkserstatning med sutteflaske.

Da Felix blev fundet vejede den kun 214 gram. I dag er den oppe på ca. 1800 gram og er blevet en rigtig vildbasse.

Da den var ca. 4-5 uger begyndte den at få lidt makrel, for stille at vænne den til at få

fast føde.

Til at begynde med blev dens tørkost opblødt i vand, for at den var lettere for den at spise.

Når Felix skal have godbidder, kravler den bare selv op af benene på den der har godbidden J

Felix elsker at lege også gerne med hunden Plet, der ikke altid synes det er så sjov.

Lige nu klør dens tænder, så derfor bider den i alt den kan komme i nærheden af.

Gerne i fingre og hvad den ellers kan finde og lege med.

Den udforsker ligeledes alt i hjemmet. Bla. store grønne planter, som den synes er dejligt at hoppe op i så den vælter.

For at skåne møbler og tæpper, er der sat kradsebræt op forskellige steder, den er ved at lære at bruge dem i stedet for.

           

                                     

Dyreholdsopgave ”katte”

Gruppe 2 (Olli, Ilona, Kevin og Anette)

I vores gruppe har vi som skrevet før, valgt at følge katten, dens hverdag og behov.

At følge kattens hverdag og rytme, kan give nogle udfordringer, da katten som regel er mest aktive om natten, hvor vi andre jo normalt sover J

Katten er sin egen herre og man kan ikke altid bare lige sådan lave om på katten, da den ikke finder sig e hvad som helst.

Katte er meget forskellige. Den ene kan være sød og kælen, hvor den anden ikke gider at kæle, men egentlig bare vil, hvad den selv har lyst til.

Inden man anskaffer sig en kat eller måske en killing, kan man låne bøger for at sætte sig lidt ind i, hvordan kattens adfærd er og hvad den har brug for i det daglige.

<!--[if !vml]--><!--[endif]-->At få en killing giver en en´ masse sjove oplevelser og masser af grin, da en killing, jo bare ikke er til at stå for J den finder på alverdens ting og sager, og leger utroligt meget med sig selv. En lille gren eller noget garn, er simple legetøj for en killing. Man kan selv lave legetøj af f.eks en dåse og putte noget indeni så det rasler eller en garnnøgle.

En kat må aldrig få noget, som den kan finde på at spise og som kan sætte sig fast i dens tarme eller andre steder. Man skal hele tiden være opmærksom på, hvad den leger med.

En killing har brug for andet føde end en voksen kat. Hos dyrlægen kan man få råd og vejledning til, hvordan dens kost skal variere efter dens alder og behov. En killing skal have killingefoder for at få den bedste start på livet og være sikker på den får, hvad den behøver af vitaminer og proteiner, som er vigtigt for, at den kan vokse og blive til en sund kat og stærk kat. Man kan vælge at købe foder til ens kat enten hos dyrlægen eller i supermarkeder. Nogle katte kan have nogle andre behov, der gør at det er vigtigt, den får alt i ”en pakke”, det kan være den har nyresten og her er det bedst, at rådgive sig med dyrlægen, så man kan forebygge frem for at helbrede.

Hos dyrlægen kan man også få at vide, hvor ofte en kat skal spise og hvor meget den skal have pr. dag. Afhængig af om det er en killing eller en voksen kat. En killing skal spise flere gange om dagen, den kan ikke spise så meget på en gang og skal derfor have flere gange dagligt, for at være sikker på den får det føde den har behov for. En voksen kat har ikke de samme behov, og kan, hvis den er udenfor, selv finde sin føde, ved f.eks at jage mus. Katten har jo et fantastisk jagt instinkt, og vil gerne jage både fugle og mus, selvom den måske ikke er sulten, men det er instinktet der gør at den ”jager”.

En kat har ikke behov for, at der står mad til den hele tiden, men den skal altid have adgang til frisk vand.

I det hele taget er det bedst altid lige at få sin kat tjekket en til to gange om året, så man er sikker på, den får af foder hvad den behøver og ikke fejler noget.

En kat er ikke meget for at vise, hvis den har ondt et sted eller bare ikke har det godt. Den kan være utroligt stædig og giver ikke gerne op. Ofte er det de små tegn, der gør at ejeren opdager der er noget galt, det kan f.eks være den ikke spiser eller drikker, bare ligger og sover eller ømmer sig, når den går. Nogle gange kan man se på kattens øjne, når der er noget galt.

Men man kan altid være sikker på katten har det godt, når den spinder J

Katten er ikke et folk dyr. Den elsker at være sig selv og få alt opmæksomhed selv. Dermed ikke sagt at den ikke kan være sammen med andre katte eller andre dyr, for det kan den sagtens, men den er sin egen herre og ingen skal bestemme over den. Den vil selv kunne forsvare sig mod andre dyr, hvis de kommer for tæt på den. Så hvæser og kradser den og ”puster” sig op.

Kredsløb for killing til voksen kat.

0 – 3 uger	Total afhængig af moren. Kan ikke selv spise, komme af med urin og afføring
7-10 dage	Begynder at åbne deres øjne
2 uger	Tænder begynder at komme
4 – 5 uger	Begynder at spise selv, vådfoder blandes med vand eller modermælkserstatning
6 – 7 uger	Almindelig tørkost tilsat lidt vand
9 - 10 uger	Killingen dier 4-5 gange dagligt
10 – 12 uger	Dier ca. 2 gange dagligt
4 mdr.	Taber sine mælketænder
6 mdr.	Tandskiftet er ovre
	Derefter begynder killingen at vokse til en voksen kat, stille og roligt.

At holde kat i institutioner kan godt lade sig gøre. Bedst er det nok på plejehjem, bofællesskaber og døgninstitutioner. Børnehaver er måske ikke så godt, da mindre børn ofte er lidt hårde ved dyr, da de ikke helt ved, hvordan man skal behandle et dyr godt.

I disse borgergrupper kan man godt holde kat. Man kan eksempelvis have en fast kontaktperson hver uge, som så er den der sørger for at katten hele tiden har mad og noget at drikke. At der bliver holdt øje med om katten har det godt. I fællesskab kan man på forhånd aftale hvem og hvordan man sørger for kattens behov og pleje. Man kan f.eks lave et skema, så andre også kan følge med i, hvem der har ”vagt” over katten. At have en kat kræver at stort set alle deltager i projektet og er med til at katten trives.

Hvis katten dør er det op til pædagogerne på stedet at tage stilling til, hvad der skal ske med dyret.

Man kan få katten brændt hos dyrlægen, som så tager sig af det.

http://www.kattens-vaern.dk/?side=479

http://www.inges-kattehjem.dk/?Killinge-stadier#Killinge-stadier

http://www.glemsom.dk/natur/kattens_alder.htm

http://www.123hjemmeside.dk/NussesSide/19125353

                                       Mit Natursyn

Jeg kan godt lide at være i naturen, uanset om det er forår, sommer, efterår eller vinter.

Alle årstider har hver især deres charme og deres at byde på. Man skal bare altid huske at tage tøj på efter vejret, da det ofte er det der er skyld i, man måske ikke så tit tager i skoven, hvis det er meget koldt.

Men jeg synes det er dejligt at gå f.eks i skoven når det er sommer. Og man kan se alt hvad der rør sig, både af dyr, men også i skovbunden af planter og blomster.

Noget af det eneste jeg bestemt ikke er vild med at møde i skoven er hugorme og snoge.

Det er spændende at se, hvordan året i sig selv, forandre naturen.

Det har jeg har valgt Katte som dyrehold, er at katten er et selvstændigt dyr. Den kan sagtens være alene om dagen, når man er på arbejde. Den behøver ikke være selskabeligt anlagt som f.eks hunden, der helst vil have selskab.

Katten er sin egen herre og tror man lidt er ”til” for dens skyld J

Det jeg godt kan lide ved katten er, at følger man den fra killing til voksen, kan man se hvordan den går fra at være et stort ”legebarn” til at være et voksent selvstændigt dyr.

Man følger ligesom dens aktivitetsniveau, hvor den som killing bare okser af sted derudaf, og der skal ske noget hele tiden. Den skal lige udforske planter og blomster, indtil der ryger en på gulvet.

Som killing skal den jo først til at lære alt og alt det nye, er som regel meget spændende J

De fleste voksne katte kan godt lide at blive nusset med og kælet med. Hvis det altså lige passer ind i kattens humør, ellers kan man risikerer at blive kradset eller hvæsset af.

At have kat passer meget godt ind i min hverdag. Man skal bare altid sørge for den har adgang til frisk vand og foder. Og er det en indendørs kat, skal man sørge for at holde dens kattebakke rent, ellers er det man risikere at den begynder at grise indenfor.

En kat kan også virke beroligende på en eller anden måde. Den får en i godt humør og er som regel altid i godt humør selv, det kan jeg bestemt godt lide J

Sydameriansk flodbiotop (akvarie)

Her ser i billeder af vores 900 liters akvarie som vi har forsøgt at indrette så det minder lidt om en sydamerikansk flod. Fiskene er Cichlider som alle kommer fra de sydamerikanske floder som alle er en del af amazonefloden. Cichlider er meget spændende fisk at holde i akvarierne da de har en fantastisk adfærd. De Afrikanske Cichlider som kommer fra de to søer Victoria og Malawi er for det meste mundrugere. 

 Hannen graver en imponerende hule i bunden og lokker herefter en mage til hulen. Parringen foregår ved at hunnen og hannen svømmer rundt i en rundkreds hvor hunnen smider æggene og hannen efterfølgende befrugter dem og hunnen tager dem herefter i munden hvor hun har dem ind til de klækker. Når de klækker har de en blommesæk som de lever af den første tid hvor de stadig er i morens mund. Hun går med ungerne i munden i ca. 21 dage hvorefter hun lader dem svømme ud når der ikke er fare på færde. Men lige så snart der kommer en fare eller de føler sig truet åbner moren munden og alle ungerne svømmer ind i mores mund. Det er en fantatisk og enestånde yngelpleje som næsten kun ses hos de afrikanske cichlider. Der er dog enkelte Sydamerkanske arter som gør det på en lignende måde de lægger dog deres æg på en sten og hunnen tager dem først i munden efter at de er klækket. De andre sydamerikanere er territoriale og hannen finder en glat sten eller trærod som han betragter som sit territorie og alle andre fisk som kommer i nærheden bliver jagtet væk. Hvis man skal have harmoni i et sydamerkans biotopakvarie er det vigtigt at man gør op med sig selv om man vil have mange forskellige arter eller lave et desideret artsakvarie. Hvis man falder for en cichlide som er aggrassiv kan man kun holde den ene art i akvariet med mindre det er et meget stort akvarie. For at få et sydamerikansk cichlide akvarie til at fungere så der kommer yngel er det meget vigtigt at man vælger at anskaffe sig en flok ungfisk som endnu ikke er begyndt at farve ud for det er nemlig sådan at hannerne er kræsne og ikke bare tager hvilket som helst hun. Ved de afrikanske er det for det meste sådan at sætter man en han og 2 hunner sammen har man unger inden så længe men de amerikanske hanner finder sig en mage som de danner fast par med resten af livet. Derfor skal man som skrevet købe en flok ungfisk og lade dem danne par og herefter afskaffe de overskydende så man undgår agrassivitet. Det næste man skal være opmærksom på er at dække fiskenes behov dvs. efterligne deres naturlige miljø best muligt med egnede ynglepladser og gemmesteder til ynglen - vandværdier etc. etc.

Her er billeder af vores akvarie som det ser ud i dag. Der mangler flere planter og evt. flere trærødder for det er helt som det skal være men det kommer med tiden.